Stresssymptomer

Det er meget vigtigt at være opmærksom på forskellige symptomer, der kan fortælle dig, at du er stresset. Kroppen kan reagere på mange forskellige måder for at vise dig, at du er stresset og har brug for at sætte tempoet ned eller søge hjælp.

Det er altid en god ide at gå til lægen og få en snak om dine symptomer og om de er stressrelaterede. Du er også velkommen til at ringe og få en snak, hvis du er bekymret.

Nedenfor har jeg listet en del forskellige symptomer – opdelt i fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer. Listen kan bruges til, at du bliver opmærksom og lytter til din krop. Jo flere symptomer og jo værre de er, jo mere skylder du dig selv at reagere. Du skal forholde dig til, hvordan du har det, når du har det godt og om du så nu har det dårligt på nogle områder. Dvs. der hvor der er forandringer. F.eks. har du normalt en velfungerende fordøjelse og har du nu en dårlig fordøjelse, kan det være en stress-reaktion. Du kan vurdere på en skala fra 1-10 hvor voldsomme symptomerne er.

Fysiske symptomer – på en skala fra 1-10:

Fordøjelse

Migræne/hovedpine

Nakkesmerter

Rygsmerter

Skulder-/armsmerter

Mavesmerter

Andre smerter

Influenza

Betændelsestilstande

Udbrud af psoriasis/andre hudlidelser

Træthed

Nattesøvn

Sover om dagen

Svimmelhed

Hjertebanken/trykken for brystet

Blodtryk

Ryster på hænderne

Hedeture

Psykiske symptomer – på en skala fra 1-10:

Kan ikke overskue noget

Nedtrykt

Lavt selvværd

Let til tårer

Rastløs – uro indeni

Koncentrationsbesvær

Kan ikke huske

Humør

Adfærdsmæssige symptomer – på en skala fra 1-10:

Forbrug af alkohol

Forbrug af cigaretter

Forbrug af medicin

Øget involvering i konflikter

Aggressiv – kort lunte

Social isolering

Irritabel