Private kunder

Stress behandling


Kære dig.

Står du i nogle svære livsudfordringer?

Har du symptomer på stress?

Er du sygemeldt med stress?


Jeg kan tilbyde dig et personligt og individuelt tilpasset forløb, så du får den indsigt og de redskaber, du har brug for, så du får det godt igen og kan komme tilbage på din arbejdsplads igen, hvis du er i arbejde og sygemeldt. Jeg kan støtte dig hele vejen.


Behandlingsform

For at hjælpe dig bedst muligt tilbyder jeg en individuelt tilpasset behandlingsform, der kan bestå af samtaler, naturterapi og healing.


I samtalen arbejder vi med dine bevidste tanker og forståelse af, hvad årsagen er til dine udfordringer. Du får indsigt i dig selv og vi arbejder med, hvordan du kan bruge dine tanker til at arbejde positivt med i din proces og til at skabe de nødvendige ændringer.


I naturterapien handler det om restitution. Vi arbejder med krop og følelser og med bearbejdning og forløsning af de symptomer, du har. Gennem øvelser, vandring og ophold i naturen kommer du i kontakt med din krop, får sat tempoet ned og finder den ro der skal til, for at din krop kan restituere.


Gennem healingen skaber vi ro og balance i krop, følelser og tanker.


Når du er klar til at vende tilbage til dit arbejde efter evt. sygemelding, kan jeg hjælpe dig til at komme tilbage i det rigtige tempo, være din støtte i samarbejdet med din arbejdsplads samt i din kontakt med jobcenteret.

Stressymptomer


Det er meget vigtigt at være opmærksom på forskellige symptomer, der kan fortælle dig, at din krop, din psyke og din adfærd reagerer på de udfordringer, du står i. Det er meget individuelt, hvordan mennesker reagerer på pres og belastninger på arbejdspladsen og/eller i privatlivet og derfor har jeg skrevet en liste nedenunder med nogle eksempler på symptomer. Listen kan bruges til, at du bliver opmærksom og lytter til din krop. Jo flere symptomer og jo værre de er, jo mere opmærksom skal du være på, om det kan være stress symptomer. Og så er det en god ide at få hjælp.


Det er altid en god ide at gå til lægen og få en snak om dine symptomer og om de er stressrelaterede. Du er også velkommen til at ringe og få en snak, hvis du er bekymret.


Det er ændringerne, vi skal være opmærksomme på – vi har alle hovedpine en gang imellem, vi er alle trætte, og vi kan alle få influenza. Men hvis der er ændringer, der er tydelige og du kan mærke, at din krop, dit sind og din adfærd har ændret sig, skal du være opmærksom. Nogle gange er det andre, der bemærker det før dig selv, f.eks. hvis du bliver mere aggressiv, så husk at lytte til andre – de kan være en hjælp, selvom det er svært at tage imod det, de siger.


Fysiske symptomer

  • Ændringer i fordøjelsen
  • Migræne/hovedpine
  • Smerter
  • Influenza
  • Betændelsestilstande
  • Udbrud af psoriasis/andre hudlidelser
  • Træthed og ændringer i nattesøvn
  • Svimmelhed
  • Hjertebanken/trykken for brystet
  • Forhøjet blodtryk
  • Ryster på hænderne


Psykiske symptomer

  • Kan ikke overskue noget
  • Nedtrykt
  • Lavt selvværd
  • Let til tårer
  • Rastløs – uro indeni
  • Koncentrationsbesvær
  • Kan ikke huske
  • Humørsvingninger


Adfærdsmæssige symptomer

  • Øget forbrug af alkohol, cigaretter, medicin
  • Øget involvering i konflikter
  • Aggressiv – kort lunte
  • Social isolering
  • Irritabel